Vil du være mindre afhængig af amerikansk tech? 🇪🇺
torsdag, november 19 @ 19:30 – 21:00

Google, Microsoft, Facebook og Apple fylder meget i vores digitale hverdag. Men hvilke alternativer findes der – og kan almindelige mennesker bruge dem?
Vi overvejer at starte en studiekreds i Stoppestedet, hvor vi sammen undersøger mulighederne og deler erfaringer.
Det kræver ingen særlige IT-kundskaber, og der er ingen underviser. Vi bliver klogere sammen!
Vi inviterer derfor til et første, uforpligtende møde, hvor vi kan finde ud af, om der er interesse for at fortsætte.