Lej Stoppestedet
På utallige opfordringer har vi i bestyrelsen besluttet at åbne for at man kan leje Stoppestedet til private arrangementer.
Mangler du et sted til en familiefrokost, en børnefødselsdag, barnedåb eller tilsvarende, så er du velkommen til at bruge Stoppestedet.
Stoppestedet må dog ikke bruges til fester med høj musik og arrangementet skal af hensyn til naboerne slutte kl. 22.
Det koster 500,- kr. at leje Stoppestedet og det er kun medlemmer af foreningen, der kan leje stedet.
Husk at vi har begrænsede køkkenfaciliteter i Stoppestedet – et par kogeplader, en mikrobølgeovn, en el-kedel, pizzaovn og et par kaffemaskiner, men INGEN opvaskemaskine.
Til gengæld har vi nok bestik og service til omkring 40 personer.
Du skal naturligvis behandle lokalerne pænt, rydde op og gøre rent efter dig.
Kontakt Mona på [email protected], hvis du har spørgsmål eller gerne vil booke.