Stoppestedets forum
Velkommen til Stoppestedets forum – her kan du følge med i alle vores spændende aktiviteter og selv bidrage.
Læg mærke til at du i det enkelte forum kan vælge at abonnere – så får du en e-mail hver gang der sker noget (forudsætter du er logget ind på sitet).
← Tilbage til Kunst i Stoppestedet
Præsentation af Vibeke Spange
Jeg har malet og tegnet siden jeg kunne gribe om et farvekridt og er simpelthen ikke stoppet på noget tidspunkt siden, så maleriet og kunsten er en meget stor og vigtig del af mit liv
Jeg nyder processerne og synes det er skønt at fordybe mig i farvernes liv og motivernes opståen. Både alene og sammen med andre.
Det har været med stor glæde at følge undervisningen hos billedkunstner Lene Sandvangs Torsdagsrække, hvor hun og de andre kunstnere er kilde til inspiration og konstruktiv kritik. Jeg har ligeledes modtaget undervisning på højskoleophold og malerrejser i udlandet.
Jeg benytter primært at male med akryl på lærrederne, gerne lag på lag, skitse på skitse og nyder at se hvordan billedet bygger sig op når jeg bruger forskellige teknikker eller redskaber.
Mine billeder tager ofte udgangspunkt i hvad der rør sig i mine omgivelser og relationer, især på rejser eller mindegivende hverdagsoplevelser. Så billederne er for mig lidt dagbogsagtige og private men efter at billederne er blevet taget godt i mod ved andre ophængninger, bla. på Annaborg i Hillerød, kommer de nu op i Stoppestedet.
Svar
Der er endnu ingen svar.